Hvidvaskloven – revisors ansvar og dine forpligtelser

Hvidvaskloven er et centralt værn mod økonomisk kriminalitet og skal forhindre, at ulovlige penge bliver kanaliseret ind i den almindelige økonomi. Loven stiller både krav til revisorer og til virksomheder, og det er vigtigt at forstå ansvaret på begge sider. For revisorer handler det om at sikre korrekt kontrol, indberetning og dokumentation. For virksomheder betyder det, at man skal være forberedt på krav om legitimation, risikovurderinger og klare procedurer. I denne artikel gennemgår vi revisors ansvar under hvidvaskloven – og hvilke forpligtelser du som virksomhedsejer skal være opmærksom på i samarbejdet.

Hvad er hvidvaskloven, og hvorfor er den vigtig?

Hvidvaskloven har til formål at forhindre, at penge, der stammer fra kriminalitet, bliver omsat til lovlige midler. Loven omfatter både finansielle virksomheder, advokater, ejendomsmæglere og revisorer. Pointen er at skabe et gennemsigtigt økonomisk system, hvor det er svært at skjule ulovlige aktiviteter.

For at forstå lovens betydning kan man se det som et filter. Hvis store pengestrømme pludselig bevæger sig på tværs af grænser eller gennem komplekse selskaber, kan det være et forsøg på at sløre pengenes oprindelse. Hvidvaskloven kræver derfor, at bestemte aktører holder øje og reagerer, når noget virker mistænkeligt.

I praksis betyder det, at alle, der er omfattet af loven, skal udføre risikovurderinger, kende deres kunder og indberette, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Det handler ikke kun om at følge reglerne, men også om at bidrage til et mere sikkert samfund.

For virksomheder betyder hvidvaskloven, at samarbejdet med revisoren kan indebære spørgsmål, dokumentationskrav og kontrolprocedurer. Det er ikke udtryk for mistillid, men en lovpligtig del af det professionelle ansvar.

Revisors ansvar i bekæmpelsen af hvidvask

Revisoren har en central rolle i forhold til hvidvaskloven. Som offentlighedens tillidsrepræsentant er revisor forpligtet til at sikre, at klientens økonomiske forhold lever op til lovens krav.

Revisors ansvar kan deles op i tre hovedområder:

• Kendskab til kunden (KYC): Revisor skal kende identiteten på virksomheden og dens reelle ejere. Det betyder, at der skal indhentes legitimation og dokumentation, fx pas, CVR-oplysninger og ejerstruktur.

• Risikobaseret kontrol: Revisor vurderer, hvor stor risikoen for hvidvask er i det enkelte kundeforhold. For en mindre lokal håndværker er risikoen typisk lav, mens en international koncern med komplekse selskabskonstruktioner kræver skærpet overvågning.

• Indberetningspligt: Hvis revisor har mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, er der pligt til at indberette det til Hvidvasksekretariatet. Denne pligt går forud for tavshedspligten.

For revisorer er det ikke altid let at balancere rollen som rådgiver og som kontrolinstans. På den ene side skal man være en samarbejdspartner, på den anden side skal man kunne sige fra og indberette, hvis noget ikke stemmer.

Derudover har revisor pligt til at dokumentere alle kontroller. Det gælder både, når der er mistanke, og når der ikke er noget at påtale. På den måde kan man altid dokumentere, at reglerne er fulgt.

Revisorens arbejde med hvidvaskloven er altså ikke blot en formalitet – det er et aktivt værktøj til at beskytte både virksomheden og samfundet mod misbrug.

Virksomheders forpligtelser og samarbejde med revisor

Som virksomhedsejer har du også ansvar under hvidvaskloven. Selvom det primært er revisoren, der fører kontrol, er det dig, der skal levere de nødvendige oplysninger og dokumentation.

De vigtigste forpligtelser for virksomheder er:

• Legitimation og ejeroplysninger: Du skal kunne dokumentere, hvem der ejer og kontrollerer virksomheden. Det gælder både direkte og indirekte ejerskab.

• Åbenhed om transaktioner: Revisor kan bede om forklaringer på større eller usædvanlige betalinger. Her er det vigtigt at være transparent.

• Intern politik og procedurer: Hvis din virksomhed er selv underlagt hvidvaskloven, skal du have interne retningslinjer for, hvordan du håndterer risici.

• Samarbejde: Når revisor beder om oplysninger, er det et lovkrav – ikke blot et ønske. Hurtig og fuldstændig levering af data letter processen og mindsker risikoen for fejl.

Et eksempel: En revisor opdager, at en virksomhed har fået en større indbetaling fra en udenlandsk kunde uden klar forklaring. Virksomheden skal kunne redegøre for, hvad pengene dækker, og dokumentere handlen. Hvis det ikke kan forklares, kan det udløse indberetningspligt.

Det er vigtigt at understrege, at hvidvaskloven ikke er skabt for at genere virksomheder, men for at sikre en sund økonomi. Ved at samarbejde åbent med revisor kan du både undgå problemer og styrke din virksomheds troværdighed.

Hvidvaskloven handler ikke kun om regler, men om ansvar. Når revisor og virksomhed arbejder sammen, bliver kontrollen en styrke, der skaber tryghed og gennemsigtighed i forretningen.