Hvad en revisor gør, når der opdages fejl i årsrapporten

En årsrapport er virksomhedens officielle billede af økonomien og bruges af både myndigheder, investorer, banker og samarbejdspartnere. Derfor er nøjagtighed afgørende. Alligevel kan fejl forekomme – det kan være en forkert postering, mangelfuld dokumentation eller misforståede regnskabsprincipper. Når en fejl opdages, træder revisors ansvar i kraft. Revisor skal vurdere, hvor alvorlig fejlen er, hvordan den skal rettes, og om årsrapporten skal genindsendes. Denne artikel gennemgår revisors rolle og de skridt, der typisk tages, når en fejl i årsrapporten opdages – både for at rette fejlen og sikre tillid til regnskabet.

Hvordan opdages fejl i årsrapporten?

Fejl i en årsrapport kan opdages på flere måder. Ofte er det revisor selv, der finder uoverensstemmelser under revisionen. Andre gange opdages de først efter indsendelsen, fx af virksomheden selv, myndigheder eller samarbejdspartnere.

Typiske fejltyper kan være:

• Regnskabsmæssige fejl: Forkerte beregninger, fejl i afskrivninger eller manglende hensættelser.

• Formelle fejl: Manglende noter, forkerte oplysninger i ledelsesberetningen eller utilstrækkelig dokumentation.

• Fejl i klassifikation: Poster, der er placeret i forkerte regnskabsposter, fx driftsudgifter registreret som investering.

• Oplysningsfejl: Ufuldstændige oplysninger om ejerforhold, sikkerheder eller eventualforpligtelser.

Det er vigtigt at skelne mellem væsentlige og uvæsentlige fejl. En uvæsentlig fejl ændrer ikke det samlede billede af virksomhedens økonomi. En væsentlig fejl kan derimod påvirke beslutninger truffet af brugere af regnskabet.

Når en fejl opdages, er revisors første opgave at vurdere betydningen. Er det en bagatel, der kan forklares i noterne, eller er det en alvorlig fejl, der kræver, at årsrapporten trækkes tilbage og genudarbejdes?

Revisors pligter og handlemuligheder

Revisors ansvar er klart defineret i revisorloven og revisionsstandarderne. Når en fejl opdages, følger revisor en række trin:

1. Dialog med ledelsen
   Revisor drøfter fejlen med virksomhedens ledelse og forklarer konsekvenserne. Sammen vurderes det, om fejlen er væsentlig.

2. Krav til rettelse
   Hvis fejlen er væsentlig, skal årsrapporten rettes. Det kan indebære, at en ny rapport udarbejdes og indsendes til Erhvervsstyrelsen.

3. Forbehold i påtegningen
   Hvis virksomheden nægter at rette en væsentlig fejl, er revisor forpligtet til at tage forbehold i sin påtegning. Det betyder, at der i revisionsberetningen gøres opmærksom på, at rapporten ikke giver et retvisende billede.

4. Indberetningspligt
   I særlige tilfælde, fx ved bevidste fejl eller ulovlige dispositioner, kan revisor have pligt til at indberette forholdet til myndighederne.

Revisor balancerer her to roller: rådgiver og kontrolinstans. På den ene side hjælper revisor virksomheden med at rette fejlen. På den anden side skal revisor beskytte offentligheden mod vildledende regnskaber.

En vigtig pointe er, at revisors pligter fortsætter, selv efter at årsrapporten er indsendt. Hvis revisor opdager en væsentlig fejl senere, skal ledelsen orienteres, og i visse tilfælde skal der udarbejdes en ny rapport.

Hvad betyder fejlrettelser for virksomheden?

At rette fejl i en årsrapport kan have både praktiske og strategiske konsekvenser.

Praktiske konsekvenser:

• En ny årsrapport skal udarbejdes og indsendes, hvilket kan være tidskrævende og medføre ekstra honorarer.

• Banker og investorer skal orienteres, hvis de har truffet beslutninger på baggrund af de oprindelige tal.

• I visse tilfælde kan der komme spørgsmål fra Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder.

Strategiske konsekvenser:

• Tilliden til virksomheden kan blive påvirket, især hvis fejlen er væsentlig.

• For ledelsen kan det være et signal om behov for bedre interne kontroller og processer.

• På den positive side kan en korrekt håndtering af fejlen vise, at virksomheden tager gennemsigtighed og ansvar alvorligt.

Revisor vil ofte anbefale, at virksomheden ser fejlrettelsen som en anledning til at styrke sine procedurer. Det kan være alt fra bedre dokumentation og automatisering af bogføringen til mere træning af medarbejdere.

Et konkret eksempel: En mindre virksomhed havde overset at hensætte feriepengeforpligtelser. Da fejlen blev rettet, viste det et lavere overskud. Banken blev orienteret, og selvom det kortvarigt gav udfordringer, styrkede det på sigt virksomhedens troværdighed, fordi man var åben om fejlen og rettede den professionelt.

Kort sagt: Fejl i en årsrapport er aldrig ønskelige, men en ansvarlig håndtering kan minimere skaden og i nogle tilfælde endda styrke virksomhedens omdømme.

Fejl i årsrapporten kan ske, men det afgørende er, hvordan de håndteres. Med revisors hjælp kan virksomheden rette op og samtidig styrke sine processer, så tilliden bevares.